Begivenheder i DcH-Bording
Juleafslutning 2006
Det er en sjov tradition når DcH holder juleafslutnign. Vi inviterer hele familien til en sjov dag med hunden. Vi starter med opvarmning og derefter er der forskellige øvelser for både hunde og mennesker. "konkurencen" afsluttes med dans om det pølsepyntede juletræ som hundene så bageefter får lov til at "spise af " - så går menneskene ind i klubhuset og får gløgg og æbleskiver og konkurrencen sidste del afviklen - nemlig hvem har skrevet årets bedste julesang !
hunde starter på række - alle 60 
"spandeøvelse" - Brian imponerer

"spandeøvelse - hvad gemmer der sig i bunden"

"Pølsegumle" med "tilskurer" - nok se ikke røre
Juletræet med sin pølsepynt - venter på...




Årets bedste Julesange
Klubmestre 2006
Mona med Parko vandt klasse C Else med Aici vandt klasse B
og Signe med Blader vandt klasse C
Klubmesterskaber 2005
19. November 2005

På en flot solbeskinnet lørdag i november afholdt DcH Bording det årlige klubmesterskab. Herover ses nogle af deltagerne.
Der blev kæmpet om de eftertragtede vandrepokaler i klasse C og D (som er begynderklassen)

Her ses vinderne. I klasse D blev det Lonni Svendsen med Vaks - de har i de forgående år koncentreret sig om agility men havde i år lyst til at prøve kræfter med lydighedskonkurrencen. Og det må siges at være en succes. Lonni og Vaks opnåede 126 point og oprykning til klasse C.
I klasse C vandt Gurli Ibsen med Anjo. De har hele året været et stærkt makkerpar rundt om på konkurrencepladserne. Det er blevet til mange første pladser og dermed vandt de også kredsmesterskabet med maximum point. Parret var også til DM i år og det fik de en flot placering som nr. 14. Men det er ikke det hele - Anjo er i år også kåret som Dansk Champion - så det her været et rigtig fint år for Gurli og Anjo.
DM 2005 i Viborg
Til weekendens Danmarks Mesterskaber i Viborg havde omkring 200 af de allerdygtigste hunde kvalificeret sig til at deltage fordelt på 6 forskellige discipliner. DcH Bording er stolt over at være repræsenteret med hele 3 deltagere til dette store stævne, hvor bare det at blive udtaget er en stor bedrift som kræver meget arbejde året igennem.

Dorthe Østergaard deltog med Ronja i lydighed klasse B og fik en ærefuld 4. plads med 186.85 ud af 200 mulige point – der var meget ”tæt løb” - mindre end 2 point fra førstepladsen.
I klasse C deltog Gurli Ibsen med Anjo – som er en Eurasier - en forholdsvis ny spidshunderace – og de klarede sig flot og fik 136,3 point ud af 150 mulige hvilket rakte til en placering som nr. 14
For 3. år i træk deltog Doris Lauersen i Agility med Lady som er en smuk lille Cavalier King Charles Spaniel. De kæmpede sig til en flot placering som nr. 13.
Flot solskin og efterårets sidste varme trak godt med tilskuer til og både deltagere og supportere fra Bording DcH havde en herlig weekend i ”hundens tegn”.
Juleafslutning 2004!

Juleafslutningen 2004 blev atter en hyggelig begivenhed i klubben. Der var sjove aktiviteter sammen med hundene og til slut dans om juletræet. Som ses på billedet, er der pølser til hundene på juletræet, inden klubben bød på gløgg og æbleskiver. Desuden var der uddeling af pokaler i forbindelse med hjemmekonkurrencen i november og valg af årets træner 2004 (se nedenfor).

Årets træner 2004 blev i år Dorthe Østergaard. Pokalen som er skænket af Bozita Foder (Peer Ditlev) overrækkes her af Else Knudsen (formand). De mange begrundelser som er givet af medtrænere og bestyrelsesmedlemmer blev læst op af Ulla K. Bjerg til højre (træningsleder).
(undskyld billedkvaliteten, håber vi får et bedre til siden)
Et stort tillykke til alle!
Juleafslutning 2003!

Juleafslutningen 2003 bød traditionen tro på anderledes træning for hundefører og hunde. Efter forskellige prøvelser dansede alle (også hundene) om juletræet, som var pyntet med pølser til hundene.
Så var det tid til lidt julehygge i klubhuset med gløgg og æbleskiver.
Rigtig mange deltog i festlighederne (ca. 80 personer) så der var trængsel i det lille klubhus.
Sommerafslutning 2003

Sommerafslutningen bød bl.a. på en tur gennem Bording by, hvor hundeførerne havde til opgave at genkende så mange af klubbens aktive personer som muligt. Der ud over blev de udsat for mange forskellige oplevelser f.eks. larmende indkøbsvogne, rytter til hest, råbende børn på cykel og meget andet. Efter byturen var der kaffe og hyggesludder i klubben.

DM i agility - Vinderup 2003
arrangeret af Holstebro DcH

Af Doris Laursen, DcH Bording (foto).
Det længe ventede resultat lykkedes i år for min hund og jeg, nemlig at deltage i DM for små hunde i agility. Hvem er vi; Mit navn er Doris og jeg er træner for A-holdet. For ca. 7 år siden købte jeg en lille Cavalier King Charles hvalp, der fik det mindre opfindsomme navn Lady. Hunden skulle være vores lille hygge hund. Dengang var der ikke noget mål, dog ønskede vi at have en hund, som ville gå pænt i snor og komme, når der blev kaldt. Derfor startede vi i Bording DcH. Interessen for agility startede, efter at en træner tog os med til Silkeborg for at prøve agility. Jeg fandt det spændende og Lady syntes, det var sjovt. Senere flyttede vi til Ikast, og nu Bording. Agility består af 2 discipliner/klasser, den ene kaldes spring og den anden agility. Forskellen ligger i, at der ikke findes feltforhindringer på en springbane. Efter endnu et konkurrenceår, med masser af stævner ikke mindre end 17 stævner er det blevet til rundt om i Jylland, fra Skagen til Tønder, alle med ønsket om gode placeringer, således at muligheden for at blive udtaget til at deltage i dette års Danmarks mesterskab i agility for små hunde kunne blive en realitet.
Torsdag den 18.09.03 var der post fra DcH, spændingen bredte sig, da vi som sidste år var indstillet, men uden at blive udtaget, men sådan skulle det heldigvis ikke være i år. Vi var udtaget til at deltage sammen med 13 andre små hunde. Fredag d. 26.09.03 pakkede vi bilen og lånte campingvogn, og kørte til Vinderup-camping. Lørdag startede med uddeling af startnr. og velkomsttale, hvorefter selve konkurrencerne begyndte. Første bane var en prøverunde, hvor der var mulighed for at varme hundene op. Derefter fulgte runden, som var gældende. Resultatet af denne runde blev Søndagens startrækkefølge, med den bedste hund, som sidst startende, så spændingen blev holdt til det sidste. Vi kom fejlfrit igennem agilitybanen, men tiden var ikke den bedste, så vores resultat blev nr. 6. Om søndagen var det en springbane, som skulle klares. Det gik ikke lige efter planen, for der fik vi fejl i zigzag og på overskridelse af banetiden. Det samlede resultat for weekenden blev nr. 8, hvilket vi bestemt er meget glade for. Tænk engang bare at være mellem de 14 bedste små agility hunde i landet inden for DcH. Efter konkurrencerne var færdige, var der march igennem byen, og præmieoverrækkelse/kåring af årets Danmarks Mestre i de respektive klasser. Som afslutning på denne lille beretning vil jeg lige benytte lejligheden til at takke for den store opbakning, jeg har fået. Ikke mindst fra andre konkurrenter. Desuden skal der lyde en tak til Søster og Morten for deres store hjælpsomhed, samt til Keld og Else, som kiggede forbi under selve DM. Jeg håber igen engang, at kunne deltage til DM. Det er ikke sikkert det bliver næste år, da Lady´s helbred ikke er, hvad det har været, men så når Naomi kommer på banen!
________________________________________________________________________
DM 2002 C-klassen

Dorthe Østergaard med Ronja vinder DM i C-klassen med en flot 2. plads.

Efter denne præstation blev det selvfølgelig fejret i klubben.
Ronja virker nu lidt forlegen over al den opmærksomhed, så hun ønskede ikke at blive fotograferet.
_______________________________________________________________________
Venskabskonkurrencen i Brande
den 10. marts 2002

Fra venstre Inge, Susanne, Tina, og Kirsten i D-klassen.
Der deltog i alt 6 hundefører i konkurrencen om at blive den mest vindende klub.
Bording fik en flot 2. plads. De to sidste deltagere var Keld (C-klassen) og Else (A-klassen).















